Et spil har et mål
At følge en retning, stoppe ved et signal eller finde et sted er observerbare opgaver. Spillet bliver et pædagogisk værktøj, når barnet ved, hvad det forsøger at opnå. Det er ikke nok at gøre en øvelse sjov: Læreren vælger, hvad den giver dig mulighed for at lære. Den samme aktivitet kan tilpasses ved at ændre en enkelt regel i stedet for ved at samle instruktioner.
En kort instruktion derefter en demonstration
Presenter en handling og et kriterium, og tjek derefter, hvad barnet har forstået. En demonstration set én gang garanterer ikke, at retningen eller stopsignalet er kendt. Fagord bliver efterhånden knyttet til erfaring. Grupperne bygges sammen med klubben; Alder alene beskriver ikke alle forskelle i forståelse eller praksis.
Gør partneren til en person
Delte øvelser kan lære at vente, annoncere og respektere en pause. Roller skal være enkle og samarbejde kontrolleret. Et barn bør ikke være ansvarligt for at løse en situation, der generer dem alene. Læreren organiserer parrene og forbliver til rådighed. Succesen med en øvelse inkluderer overholdelse af instruktionerne fra begge partnere, ikke kun den endelige gestus.
Nævn konkrete fremskridt
"Du stoppede ved signalet" eller "du fandt retningen uden hjælp" beskriver en identificerbar succes. Konstant sammenligning af børn risikerer at flytte fokus mod plads i gruppen. Et personligt benchmark giver dig mulighed for at vælge det næste trin. Bæltet er en milepæl i en ramme; det opsummerer ikke opmærksomhed, samarbejde eller al læringen i forløbet.
Tjek forståelsen
Skal et børnekursus være et kortere voksenforløb?
Se svar
Ikke nødvendigvis. Organisationen og instruktionerne tilpasser sig gruppen og uddannelsesmålet.